bankindlån

bankindlån header image 1

Kravene til bankbestyrelser og bankrådgiver skal skærpes

Det er ikke systemet, men systemets mennesker, der er noget i vejen med. Nu skal tilliden genoprettes, og man skal begynde øverst oppe i systemet med bestyrelserne

Mange ting er usikre i mit liv. Men én ting er sikkert: Når nytåret nærmer sig, så hører jeg fra min bank. Så er det tid til det store årlige serviceeftersyn, dvs. det store årlige salgsfremstød, og så telefonerer, emailer og sms’er fra bankrådgiveren til mig.

Der er kaffe, småkager, stearinlys, vand og en god stemning. Ingen alkohol det vil være for meget af det gode. Men måske en lille beskeden julegave. Og velkommen det er man.

Bankrådgiveren. Ja, måske er der flere, for man har hidkaldt én eller flere andre personer med indblik i kundens særlige behov, det handler nemlig om kunden.

Kunden er altid i centrum, og i særlig grad her op mod jul. Normalt vil banken ikke gerne bruge tid, mennesketid, på kunden.

Det koster nemlig at bruge tid på kunderne, så det gør man nødigt og selvfølgelig i særlig grad ikke, hvis det er ret små og uinteressante kunder.

Men her op mod jul vil man hellere end gerne bruge tid og om nødvendigt og relevant også gerne flere personers tid på kunden. Det ligger der klare overvejelser bag.

Alt i banken er nøje overvejet
Man véd godt, at det er et salgsmøde, men man er jo kun et menneske, og man lader sig derfor let forføre ind i en stemning af, at det og i hvert fald lige nu, handler om kunden som kunde, dvs. det er kundens interesser og situation, der er i centrum.

Bankfolkene har forberedt sig, de har papirer, kontoudskrifter, oversigter, statistikker, kurver med.

Måske også information om ny skattelovgivning. I det hele taget har de guf med fra bankens stabe af specialister, guf, som er lige til at omsætte til handler imellem bank og kunde.

Bankfolkenes egen viden må nødvendigvis være begrænset, men der er folk i banken, som de kan ringe til og få opklaret særlige tekniske spørgsmål og eventuelle uklarheder.

Det hele virker gennemtænkt hvad det måske er. Bankfolkene er kampklare. De har lært og véd, at der skal være og skabes en god stemning.

Det er altid godt, hvis de kan komme til at sige noget positivt om kunden, uden at det kommer til at virke for voldsomt.

“Ja, det går jo godt, Steen, det var godt, at vi traf denne eller denne beslutning sidste år, Steen. Det er jo gået godt, ja, det er en fin økonomi, du har, Steen. Hvordan bærer du dig ad med …?” [Read more →]

Report This Post

→ No CommentsTags: ·····